LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Gidsel efter Füchse-triumf: "Vi har vist, hvilken fantastisk trup vi har"

Füchse Berlin leverede en stærk præstation i Bundesligaens topopgør mod SG Flensburg-Handewitt og sikrede sig en vigtig 36-31-sejr.

Efter kampen var både spillere og ledelse stolte over holdets indsats.

"Vi har vist, hvilken fantastisk trup vi har. Vores største styrke i dag var ikke håndbolden, men vores kropssprog og energi," sagde Mathias Gidsel efter kampen ifølge tagesspiegel.de. Den danske verdensstjerne spillede en afgørende rolle og førte et ungt Füchse-hold frem med otte mål.

På trods af fraværet af Lasse Andersson, der måtte sidde ude med feber, viste Füchse stort sammenhold. Sportsdirektør Stefan Kretzschmar roste Gidsel for hans evne til at løfte sine unge holdkammerater og sagde følgende efter kampen ifølge tagesspiegel.de "Det, han laver uge efter uge, og hvordan han trækker de andre med sig, det var imponerende".

Med sejren holder Berlin fast i toppen af ligaen og bevarer presset på førerholdene MT Melsungen og TSV Hannover-Burgdorf. Füchse er nu at finde på 3.pladsen - 3 point efter førerholdet MT Melsungen.

Torsdag venter en vigtig Champions League-kamp for hovedstadsklubben mod Eurofarm Pelister.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder