LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Tysk superfan rejser over 600 kilometer for at se Hans Lindberg spille

For de fleste håndboldfans er det en stor oplevelse at se deres yndlingsspillere i aktion. For Kai Kowatzki fra Berlin er det en livsstil.

Den 40-årige kok rejser konsekvent fra Tyskland til Danmark for at følge sin store helt, Hans Lindberg.

Hans seneste tur til Danmark var dog en særlig udfordring. Efter at have fløjet fra Berlin til Amsterdam og videre til Billund tog han toget til Skjern. Her forsøgte han uden held at finde en taxa eller en samkørsel til Rækker Mølle, hvor HØJ skulle spille. I stedet måtte han tage turen til fods – en 10,5 kilometer lang gåtur.

"Jeg kunne ikke finde en taxi, så jeg måtte jo gå,” fortæller Kai Kowatzki ifølge dbrs.dk, der heldigvis fik kørelejlighed tilbage til Skjern efter kampen.

Hans passion for håndbold og Hans Lindberg koster både tid og penge. Hver tur til Danmark løber op i 500-800 euro, men som selvstændig kok har han mulighed for at finansiere sin hobby. Han har blandt andet arbejdet for Ferrari og Mercedes i Formel 1 samt som kok under OL i Paris, hvor han overværede Danmarks overlegne finale-sejr.

Heldigvis bakker hans familie op om hans store passion. ”Min kone er meget forstående og tager selv med på nogle af turene,” siger han videre ifølge dbrs.dk.

Efter kampen i Rækker Mølle skulle Kai Kowatzki tilbage til Berlin for at være klar til at overvære topopgøret mellem Füchse Berlin og Flensburg-Handewitt – og som han selv bemærkede: ”Nu har jeg da været i den by, Mathias Gidsel kommer fra.”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder