Gidsel forklarer, hvorfor han spiller med nummeret 19 på ryggen
Den danske landsholdsstjerne Mathias Gidsel gæstede TV3 Sport programmet Håndboldlogen tilbage 2022, hvor han fortæller, hvorfor det er, at han spiller med nummeret 19 på ryggen.
Det er den tidligere franske legende Luc Abalo, som er årsagen til, at Gidsel i sin tid valgte valgte lige netop det nummer, som vi ser ham med, når han løber rundt på banen for det danske landshold.
Luc Abalo nåede i sin tid med det franske landshold at spille hele 289 landskampe og score 859 mål. Derudover vandt han med landsholdet 13 medaljer, hvoraf de 9 af dem i guld.
Mange husker måske den franske højrefløj for en exceptionel springstyrke og et skudrepertoire ud over det sædvanlige. Og det er netop også de mange skudvarianter, som blandt andet har været med til at inspirere den danske højreback.
“Det var jo fordi, at han var den her, altså, inspirerende kreative fyr, der kunne så meget. Han var bare så seværdig at kigge på. Og alle de her forskellige skudformer han kan, han havde jo aldrig et lige ud skud” fortæller Gidsel i TV3 Sport programmet Håndboldlogen, når han forklarer, hvorfor det er, at han har valgt at spille med nummeret 19 på sin trøje.