LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

GOG-spiller: Med lidt held kunne vi have vundet

GOG måtte onsdag aften se sig slået 36-31 på hjemmebane af ungarske Pick Szeged i Champions League, selvom Nicolai Pedersen leverede sit hidtil bedste europæiske opgør med otte mål.

Det blev en kamp, hvor GOG jagtede gæsterne gennem hele opgøret. Szeged fik hurtigt kontrol med kampen og holdt en stabil føring, mens Mario Sostaric viste verdensklasse med 12 fuldtræffere.

Efter slutfløjtet understreger højrefløjen Kasper Kildelund, at det ikke var viljen, der manglede hos hjemmeholdet.

“Jeg synes, vi gav alt, hvad vi havde i dag. Vi var presset på ressourcer og manglede folk, men vi kæmpede hårdt og lagde alt, vi havde, i kampen. Med lidt mere held kunne opgøret sagtens have tippet til vores fordel, men vi mødte et stærkt og rutineret hold i dag,” siger Kildelund til eurohandball.com.

Trods den energiske indsats står GOG nu tilbage med to nederlag i de første to runder af Champions League-gruppespillet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder