Rygte: Internationalt topnavn skifter til Kvindeligaen med øjeblikkelig virkning
Et stort skifte er på vej i Bambuni Kvindeligaen.
Ifølge TV 2 Sports oplysninger har Ikast Håndbold lavet en aftale med den tidligere franske landsholdsspiller og forsvarsspecialist Béatrice Edwige, der kommer til klubben med øjeblikkelig virkning.
Baggrunden er de mange skader på stregpositionen i det midtjyske, hvor både Karen Klokker og Ane Høgseth er ude i længere tid, mens Sarah Iversen for kort tid siden fødte sit andet barn. Ifølge TV 2 Sport tiltræder den 36-årige Edwige allerede i begyndelsen af næste uge.
Den franske profil har et imponerende CV med OL-, VM- og EM-guld samt ophold i Metz, Györ, Rostov-Don og Ferencváros, hvor hun stoppede akkurat før Jesper Jensen overtog cheftrænerposten.