Grådkvalt Althea Reinhardt: Det gør bare så ondt at tabe på den her måde
Det danske kvindelandshold gav alt hvad de havde, men til sidst var det desværre ikke nok.
Læs referatet af kampen her: Så forbandet tæt på: Frankrig slår Danmark på semifinalemålstregen
Fredag aften stod Jesper Jensens tropper over for de olympiske mestre fra Frankrig, da de to mandskaber krydsede klinger i VM-semifinalerne i Spanien.
I en højdramatisk affære havde danskerne længe kampen i sin hule hånd, men måtte til sidst se franskmændene løbe med finalepladsen.
Frankrig vandt opgøret med 23-22 efter en dansk pauseføring på 10-12.
Se kampen i tal HER
Althea Reinhardt viste endnu engang klasse mellem stængerne og blev efter opgøret kåret som kampens spiller. Hun var naturligvis meget ærgerlig, da hun blev interviewet af TV 2 efter kampen:
”Vi får vist et godt udtryk og jeg synes virkelig, at vi tør at tage chancen. Alle byder ind, når de kommer ind og jeg er meget stolt af pigerne og det skal bare færdiggøres nu… Vi kan bruge vores udtryk til rigtig rigtig meget - vi kæmper til sidste minut, giver den fuld gas og så bliver det på marginalerne til sidst. Det gør bare så ondt at tabe på den her måde”
Althea Reinhardt og co. skal dermed kæmpe om bronzemedaljerne - det sker på søndag.