Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Ligesom Sandra Toft og Anja Andersen? Györ-dansker melder stort ud

Kristina Jørgensen er ikke i tvivl. 

Ambitionerne er store - og det skal de næsten også være, når man trækker Györ-trøjen over hovedet. Det er lige præcis, hvad den 26-årige danske landsholdsprofil har gjort frem mod denne sæson, hvor hun har skiftet franske Metz ud med ungarske Györ. 

I den ungarske dronningeklub er forventningerne og ambitionerne notorisk skyhøje: Det er kun sejre, der tæller. 

Kristina Jørgensen er da heller ikke i tvivl om, hvad hun gerne vil: 

- Selvfølgelig vil jeg gerne vinde det hele. Jeg er et kæmpestort konkurrencemenneske, og jeg vil gøre alt for at vinde. Jeg håber, at jeg får en god karriere og jeg om 15-20 år kan være stolt af den spiller og det menneske, jeg har været, siger Kristina Jørgensen til Europamester.dk og uddyber:

- Jeg tænker også på rejsen i det. Det er ikke kun, når man står på skamlen men alle dagene, træningerne og kampene, man tager. Jeg vil også være et godt menneske på vejen og have det godt hver dag. Jeg nyder at spille håndbold hver dag, jeg nyder at træne. Jeg vil have min krop med. Jeg håber ikke, at jeg bliver alvorligt skadet eller presser min krop ud i noget, som er usundt. 

På holdets vegne er ambitionerne ikke til at tage fejl af. Men de personlige målsætninger vejer dog ikke tungest. 

Sandra Toft og Anja Andersen er de to eneste danske landsholdsspillere, der i løbet af deres karrierer er blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller. 

Bliver Kristina Jørgensen den næste dansker?

- Det tænker jeg faktisk ikke så meget over. Det er virkelig flot af de to, men lige nu er mange bedre end mig. 

- Jeg tænker bare, at jeg vil vinde for mit hold, gøre det godt og vinde for dem. Så kommer de individuelle titler til dem, der fortjener det. Og lige nu er der mange, der fortjener det udover mig. Det er fortjent, at Henny Reistad er kåret som verdens bedste i år. Der er mange gode spillere derude, men det er ikke noget, jeg går og drømmer om hver dag. 

- Ligger det bare lidt i baghovedet?

- Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg tænker aldrig over det, slutter Kristina Jørgensen. 

Lige nu er det Henny Reistad og danske Mathias Gidsel, der sidder på titlerne som verdens bedste kvinde- og herrespiller. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER