Håndboldekspert: Jeg kunne jo godt tænke mig at se en Valle Dahl fra Vipers i den orange trøje
Odense Håndbold spillede søndag hjemme mod Ferencvaros i Champions League, og i optakten til kampen tog eksperterne et blik på den fynske spillertrup.
Til den kommende sæson har Odense Håndbold forstærket sig med to nye fløjspillere og en målvogter, og har derudover hentet den dobbelte Champions League-vinder Ole Gustav Gjekstad ind som cheftræner, men ifølge Ann Grete Nørgaard mangler truppen stadig noget.
"Jeg synes jo de mangler en skytte, en reel skytte fra venstrebacks positionen, og nu tager Abbingh til Vipers, så det efterlader altså et rum. Jeg kunne jo godt tænke mig at se en Valle Dahl fra Vipers i den orange trøje", sagde Ann Grete Nørgaard i optakten til søndagens kamp.
Ragnhild Valle Dahl er en 25-årige norsk venstreback, som har været en del af det Vipers-hold, som har vundet Champions League de seneste to sæsoner.