Hallerne for små? Bundesligaen står over for tilskuerudfordring
I sidste sæson satte den tyske Bundesliga rekord med næsten 1,6 millioner tilskuere, der strømmede til håndboldkampe.
Med store stjerner som den tyske landsholdskeeper Andreas Wolff og den franske strateg Kentin Mahé tilbage i ligaen – og ikke mindst verdens bedste håndboldspiller, Mathias Gidsel – er forventningerne høje. Alligevel synes en ny rekord usandsynlig.
"Vi har faktisk ikke så meget plads til flere tilskuere," forklarer HBL-chef Frank Bohmann til tyske handball-world, og henviser til at mange af bundesligaklubbene spillede for fulde huse sidste sæson.
For Saugstrup og Damgaards klub, SC Magdeburg, har en udvidelse af kapaciteten været på tale. Den tyske mesterklub står dog over for bureaukratiske udfordringer i forhold til at gennemføre planerne.