LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Bekymring i den norske trup: Manglende dokumenter kan spænde ben for Mørks VM

Efter OL i Paris meddelte Nora Mørk håndboldverdenen og forbundet, at hun havde brug for en pause fra landsholdet, og kort efter blev hun gravid med sit første barn. Et manglende pas til datteren Tyra kan dog spænde ben for Nora Mørks VM deltagelse til december, da Mørk ikke ser sig rejse så længe uden datteren.

Håndboldstjernen Nora Mørk er igen udtaget til den norske landsholdssamling i Larvik, hvor hun tirsdag mødtes med resten af truppen under ledelse af Ole Gustav Gjekstad. Hun skal spille onsdagens kamp mod Rumænien, mens efterårets store mål er verdensmesterskabet i Tyskland og Holland.

Denne gang er hendes datter Tyra dog blevet hjemme. Mørk har besluttet, at det bedste for familien er, at hun deltager i samlingen fra mandag til torsdag og derefter tager hjem i weekenden for at være sammen med sin datter. Tyra deltager heller ikke, når Esbjerg spiller udekampe.

Hvis Mørk bliver udtaget til VM-truppen, er der dog ingen tvivl – Tyra skal med til slutrunden.

Men det er endnu ikke sikkert, at nogen af dem overhovedet kommer af sted.

– Det største problem er, at hun ikke har fået sit pas endnu. Jeg arbejder på det, men det ser lidt usikkert ud. Hvis hun ikke får pas, så får jeg heller ikke pas, siger Mørk til VG.

På spørgsmålet om det kan betyde, at hun slet ikke spiller mesterskabet, svarer hun:

– Ja, det kan det. Jeg tager ikke væk i tre uger uden en pige på seks måneder. Det er for længe for mig. Hvis det bliver aktuelt, at jeg spiller VM, er det tungen på vægtskålen, siger Mørk.

Allerede i sommer begyndte Mørk med pasansøgningen.

– Problemet er at de vil ha en original fødselsattest. Pappaen er svensk, jeg er norsk og hun er født i Danmark. Man får ikke en original fødselsattest uten at hun er døpt, forklarer Mørk.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder