Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Frederik Zacho

Hans Lindberg tager tårevædet afsked med den tyske Bundesliga

Hans Lindberg på 42 år skal her til næste sæson både være spiller og sportsdirektør for HØJ Elite i Danmark. Men i Tyskland har den rutinerede dansker opnået legendestatus.

Han har vundet mesterskabet, pokalen og Champions League med HSV Hamburg og med Füchse Berlin har han vundet Europa Cup to gange og Super Cup. Derudover blev Lindberg topscorer i den tyske Bundesliga 3 gange, i henholdsvis 2010, 2013 og 2022 og har overgået hans tidligere HSV-kollega Yoon Kyung-Sin og ligger nu selv i front som topscorer i Bundesligaen med 3099 mål, som endda stadigvæk kan udbygges. 

Hans Lindberg kom til Füchse Berlin tilbage i 2016 og skal her på torsdag spille hans sidste hjemmekamp for hovedstadsklubben mod Bergischer HC. Lindberg kommer til at savne hans tid i Tyskland. Det udtaler han til det tyske medie SPORT BILD:

“Selvfølgelig er der melankoli. Jeg har været i Tyskland så længe, Berlin er blevet mit hjem, jeg har så mange vidunderlige minder fra Hamborg og Berlin. Det er selvfølgelig ikke så nemt for os som familie at vende tilbage til Danmark. Fordi vores to sønner (Aron/9 år og Carl/6 år) kun kender Berlin og indtil videre taler bedre tysk end dansk. Det vil være en stor forandring for hende. Men jeg tror, at drengene efter anden gang fodbold- eller håndboldtræning i Danmark kan gøre det bedre end os voksne.”

Hans Lindberg bliver også spurgt til, af SPORT BILD, om han har lyst til at opsige hans opsigelse, da Füchse Berlin i den kommende sæson kun har en højre fløj-spiller efter Valter Chrintz korsbåndsskade, men det afviser han: 

“Jeg kan foretage forespørgsler, intet er udelukket. Men nej, min mavefornemmelse siger, at det er tid for os som familie at vende tilbage. Jeg skrev under på en kontrakt i Danmark og lovede folk noget. Min yngste starter stadigvæk i skole. Alt er, som det skal være.”

Füchse Berlin's træner, Jaron Siewert, bliver også vemodig efter Hans Lindberg's stop i den tyske Bundesliga:

“Jeg sagde til Hans, denne dag er svær at forstå. Den virkelige mening, den virkelige storhed, som med så mange ting i livet, vil du kun kende og forstå, når du ikke længere har den. Vi vil først i midten af næste sæson se tilbage på, hvilken betydning Hans havde for dette hold, for denne klub, for denne by, men også for håndbold som helhed i Tyskland. Han har allerede skabt et monument for sig selv gennem sine succeser og sin måde. Også på grund af hans rekorder er de 3100 mål utrolige. Bare en god fyr. Jeg tror, det bliver meget følelsesladet på torsdag.”

Hans Lindberg har også planer for sin nye klub. Her ønsker han at klubben rykker op i første division og etablere holdet i denne liga. Derudover har han også ambitioner om at få bygget en ny håndboldhal til klubben. Men først skal Hans Lindberg planlægge truppen og søge efter sponsorer. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER