SønderjyskE-træner jagter fantastisk sæsonstart mod København Håndbold
SønderjyskE er kommet godt fra land i Kvindeligaen i denne sæson, hvor de har vundet to af deres første tre kampe, og har sat fire point ind på kontoen.
Fredag aften skal de igen i kamp, når de spiller hjemme i Sydbank Arena, hvor det er København Håndbold, der kommer på besøg.
Holdets træner Peter Nielsen er godt tilfreds med den start på sæsonen, hans hold har fået, og den vil han selvfølgelig også gerne have, at de følger op på.
Han mener, at deres sæsonstart vil være helt fantastisk, hvis de kan hente en sejr over København Håndbold.
- En god sæsonstart kan blive nærmest fantastisk, hvis missionen med at besejre København lykkes fredag aften. Det er selvfølgelig planen, men kræver også en helstøbt indsats. Vi skal fortsætte i samme spor som i de første kampe, hvor vi har været gode i forsvaret, siger Peter Nielsen til SønderjyskE's egen hjemmeside.