LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Victor H, Asperup

Helena Elver får rutineret slovensk træner efter sommer

Den ungarske storklub Gyori Audi Eto har forlænget aftalen med deres assisterende træner Uros Bregar

Helena Elver kan efter sommer se frem til at få den slovenske Uros Bregar som assisterende træner, da han har forlænget sin aftale med Gyori. 

Den slovenske træner, som tidligere har været træner i RK Krim og for det slovenske landshold, kom til klubben i 2024 og siden da assisteret den svenske træner Per Johansson.

Trænerduoen som sidste sæson vandt Champions League fortsætter derfor deres samarbejde, noget direktøren i den ungarske klub også er yderst tilfreds med.

“Uros er en træner med en god rutine, som gør et meget godt stykke arbejde med pigerne. Johansson-Bregar-duoen fungerer fortsat rigtig godt, og derfor ønskede vi også at sikre dens fortsættelse til næste sæson” kan han fortælle på klubbens hjemmeside.

Den slovenske træner var heller ikke selv i tvivl om, at en forlængelse i den ungarske storklub var det rigtige for ham.

“Vi har store mål ikke kun for denne sæson, men også for den næste sæson” siger den slovenske træner ligeledes til klubbens hjemmeside.

Gyori Audi Eto fører i øjeblikket deres i pulje i Champions League, og ligner derfor en af de helt store kandidater til igen i år at vinde det eftertragtede trofæ. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder