LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Lars Jørgensen: Det har intet med Jesper Jensens beslutning at gøre

Siden 2017 har Lars Jørgensen været en del af det danske kvindelandsholds trænerstab, men i dag kunne DanskHåndbold offentliggøre, at han med udgangen af april forlader sin stilling som assistenttræner.

Lars Jørgensen forlader sin stilling som assistenttræner blot få måneder før Jesper Jensen forlader sin stilling som landstræner. Men for Lars Jørgensen har beslutningen intet at gøre med Jesper Jensens beslutning - det handler nemlig om noget helt andet:

“Jeg har altid haft et ønske om at prøve mig af uden for håndboldens verden, og derfor har det modnet sig hos mig. Og om det så blev nu eller for et år siden, det er sådan lidt med timing og ting og sager,” siger Lars Jørgensen til TV2 Sport i forbindelse med offentliggørelsen af hans fratræden.

For Lars Jørgensen har jobbet som assistenttræner først og fremmest budt på store oplevelser, men det har også givet ham mulighed for at arbejde med præstationskultur og menneskelig udvikling og netop dét gør, at han har svært ved at se sig selv tilbage i håndboldverdenen på et senere tidspunkt:

“Det er et naturligt skridt for mig, og så kan det godt være, at der popper et job op. Men det skal være et job, hvor jeg kan bruge mine kompetencer i forhold til at skabe en præstationskultur. Og der er bare ikke særlig mange jobs i håndbolden, hvor man kan få lov at gøre det,” fortsætter han til TV2 Sport. 

Efter landsholdssamlingen i april takker Lars Jørgensen af.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder