Helt vildt: København slår HØJ efter bizar udvikling
FREDERIKSBERG (FREDERIKSBERG-HALLEN, EUROPAMESTER.DK): Man skal passe på med at svinge om sig med de helt store ord og overskrifter, men denne søndag eftermiddag må man godt: Ligakampen mellem København Håndbold og HØJ bliver givetvis en til historiebøgerne.
Det var nok ganske godt givet ud, at HØJ ikke havde hyret et jubel-orkester til at fejre deres mål; for de ville godt nok kede sig efter 43 minutter og kampen ud. Emma Navne sendte ellers Ølstykke-holdet i front med 17-19 til stor jubel – men herfra kunne gæsterne simpelthen ikke finde vej til netmaskerne. En god, gedigen scoringspause på 17 minutter (!) vendte kampen på hovedet, og København udnyttede den totale kollaps til at trække den forventede sejr i hus på 23-19.
Kalenderen siger ganske vist september og efterår i morgen, men i Frederiksberg Hallen var det alt andet end køligt – temperaturen, stemningen og tempoet bankede fra første fløjt, da storesøster København Håndbold tog imod liganyoprykkerne fra HØJ.
Affæren begyndte, som mange havde spået: med et massivt københavnsk tryk. Efter seks minutter stod det 3-0, mens HØJ famlede efter rytmen og bolden – bogstaveligt talt. Kampbolden var mere interesseret i at glide af hænder end i at blive kontrolleret, og inden første kvarter havde både reservebold nummer 1, 2 og 3 været i spil. For meget harpiks? For meget varme? En ubehagelig blanding?
“Velkommen til liga-livet,” kunne man næsten høre speakerstemmen tænke, da tavlen viste 5-1 efter knap ni minutter. Men HØJ nægtede at lægge sig ned. Med tidligere København-profil Emma Navne som indpisker begyndte gæsterne at finde melodien.
Og så kom øjeblikket, der fik hallen til at gispe: Emily Stang Sando så det tomme København-mål og sendte en præcis kasse fra eget felt til 7-7 efter 20 minutter. Pludselig stod hjemmeholdets angreb helt stille. 7-mod-6 gav ingen nemme løsninger, og fire af de første otte mål kom alene fra straffelinjen.
Efter 22 minutter var stillingen 8-7, og hallen sitrede af spænding. København svarede dog igen med tre hurtige kasser og bragte sig foran 11-7. Kristian Kristensen tog resolut timeout, og det virkede. HØJ fik ro på spillet, reducerede støt – og i pausen stod der kun 12-11 til hjemmeholdet.
En halvleg, der begyndte som en demonstration af forskellen mellem top og bund, endte som en påmindelse: selv lillesøster kan slå fra sig.
HØJ fortsatte, hvor de slap. Efter 43 minutters spil sendte Emma Navne gæsterne i front 17-19 – til stor jubel på bænken og blandt de medrejsende fans. Herfra lignede det en kamp, der kunne ende i en gedigen overraskelse.
Men så skete det bizarre: Gæsterne glemte ganske enkelt, hvordan man scorer mål. Straffekast blev brændt, chancer fusede ud, og Københavns forsvaret lukkede fuldstændig af. Stillingen frøs nærmest til is - egentlig vildt nok i den her varme …
I hele 17 minutter kom HØJ ikke på tavlen. Fra 19-19 efter 45 minutter til slutsignalet blev der ikke længere grund til at fyre jubelmusikken af hos gæsterne.
København udnyttede tørken kynisk, og Aimee von Pereira kunne fra straffelinjen bringe hjemmeholdet foran 20-19. Resten var rutine, fysik og tålmodighed.
Da slutfløjtet lød, viste tavlen 24-19. København havde fået den sejr, alle forventede – men måden, den kom i hus på, vil blive husket længe.
En kamp, der begyndte i hede og nervøsitet, udviklede sig til et drama, hvor lillesøster HØJ var tæt på at levere et chok - og så alligevel så langt fra.
I stedet endte det med en bizarre og måske en historisk scoringspause, der satte et tykt punktum: Helt vildt.