LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Højlund brød sammen i tårer efter Odenses historiske finaleplads

For første gang nogensinde skal Odense Håndbold spille finale i kvindernes Champions League. Det står klart efter en dramatisk sejr på 31-29 over franske Metz, i en kamp hvor fynboerne var bagud 22-15 undervejs, men kæmpede sig tilbage og sikrede sejren i den forlængede spilletid.

Efter kampen havde Odense-profilen Mie Højlund svært ved at holde følelserne tilbage.

“Undskyld, jeg er mega røret,” lød det grådkvalt fra Mie Højlund til DR Sporten, inden hun fortsatte:

"Jeg har svært ved at sætte ord på det. Jeg er mega, mega rørt."

Finalepladsen er noget helt specielt for Mie Højlund, som i flere år netop har kæmpet for dette øjeblik med den fynske klub.

“Det har været en drøm i alle de år, jeg har spillet i Odense, og det er grunden til, at jeg blev ved med at spille her. En ting er at spille finale, men at gøre det med Odense Håndbold og de her fans i ryggen – jeg er meget, meget rørt,” sagde hun.

I søndagens finale møder Odense Håndbold den ungarske storklub Györ. Det bliver første gang siden 2010, at et dansk hold spiller finalen i kvindernes Champions League. Dengang var det Viborg, der nåede finalen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder