Hvor er de nu? - med Henriette Mikkelsen
Europamester.dk har fået nogle gode snakke med flere af de håndboldspillere, som var en del af det danske kvindelandshold, som i 1990'erne og 00'erne havde helte-status i hele nationen.
I serien har vi blandt andet spurgt dem ind til, hvor de er idag og hvilken oplevelse, der har været den største i deres karriere.
I syvende indlæg i serien har vi snakket med den tidligere landsholdsfløj, 38-årige Henriette Mikkelsen, som blandt andet har EM- og OL-guld på CV'et.
Læs interviewet med Henriette Mikkelsen herunder:
Hvad laver du i dag?
- I dag er jeg lærer på Friskolen Hald Ege. Jeg underviser i udskolingen. Det er en skole, hvor der er meget fokus på idræt.
Hvordan har det været at stoppe med at spille håndbold og lægge skoene på hylden?
- Det var faktisk overraskende nemt. Jeg var klar til at stoppe. Jeg var klar til den "nye" del af mit liv. Kommer dog stadig en del i hallen, da mine piger spiller håndbold.
Har du nogle råd til den svære overgang for spillere der står overfor at skulle stoppe?
- Et godt råd kunne være, at det er vigtigt at man i sin aktive karriere gør sig nogle overvejelser omkring fremtiden. Vigtigt at tage en uddannelse mens man er aktiv.
Hvad har din største oplevelse på håndboldbanen været?
- Jeg har simpelthen haft så mange gode oplevelser. Med landsholdet er det helt klart OL i Athen. I Viborg var det vores CL sejre. Men udover disse har jeg mødt så mange skønne mennesker på min vej. Heldigvis ser jeg stadig mange af dem.
Hvem vil du nævne fra din håndboldkarriere - en træner, en ven, eller andre, som betød meget for dig?
- Der er mange personer, som har betydet meget for mig. Alle har en helt særlig plads.
Læs også de første seks indlæg i serien med henholdsvis:
Gitte Sunesen
Conny Hamann-Boeriths
Rikke Skov
Tonje Kjærgaard
Josephine Touray
Karen Brødsgaard