LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Ikast-direktør om ny norsk EM-guldvinder: Virkede som den optimale mulighed for alle

Efter en lejeaftale i det første halve år har stregspilleren skrevet under på en etårig kontrakt med midtjyderne.

Ikast Håndbold supplerer per 1. januar truppen med den norske stregspiller Ane Høgseth på en lejeaftale frem til sommer, hvorefter hun fortsætter i Ikast Håndbold på en 1-årig kontrakt frem til sommeren 2026.

Ane Høgseth skifter på en lejeaftale fra norske Storhamar og har netop sammen med det norske landshold vundet EM-guld. 

Den 23-årige stregspiller var også med til at vinde EHF European League seneste sæson, som Ikast Håndbold vandt året forinden. 

Nu skal hun sammen med Ikast Håndbold igen forsøge at vinde trofæet til heden.

Direktør Daniel Grønhøj ser frem til at se nordmanden i trække Ikast-trøjen halvandet år frem og sætter ord på den nyeste tilføjelse til holdkortet,

”Vi har hentet Ane ind fra sommer på en 1-årig aftale. Vi har dog vurderet, på grund af forskellige omstændigheder, at vi har været nødt til at tilføje en spiller til truppen på den korte bane. Da muligheden bød sig for leje af Ane for resten af denne sæson, virkede det som den optimale mulighed for alle parter,” udtaler han i en pressemeddelse.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder