LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Dansk træner kædes sammen med Vipers Kristiansand

Da Vipers Kristiansand torsdag aften besejrede Molde, sad den danske talentchef i GOG, Mikkel Voigt, på tribunen. I følge Bent Svele var han der ikke blot som tilskuer.

I følge Ekstra Bladet kædes Mikkel Voigt nu sammen med den norske storklub Vipers Kristiansand. 

Torsdag aften sad han nemlig på tribunen og så Vipers besejre Molde. Mikkel Voigt sad ikke alene på tribunen, men sammen med Morten Jørgensen, der er storaktionær i Vipers og dét fik den norske håndboldekspert, Bent Svele, til at sige, at han formoder at Mikkel Voigt bliver Vipers Kristiansands næste træner:

“Jeg tror ikke, han er i Kristiansand for at lave andet end at snakke med Vipers om en aktuel kontrakt for næste sæson. Det er en ung og anerkendt træner, som har været leder på det højeste niveau på både herre- og damesiden i Danmark. Jeg tror absolut, det kan være en god og rigtig mand for Vipers,” sagde Bent Svele til TV2 Norge.

Mikkel Voigt, der for nuværende er talentchef i GOG, overtog midlertidigt roret på GOG-bænken, da Ian Marko Fog blev fyret i efteråret 2023. Tidligere har han stået i spidsen for Skanderborgs ligakvinder og nu skulle han efter sigende være på vej til den norske storklub. 

Vipers Kristiansand har været i massive økonomiske problemer og klubben blev erklæret konkurs i 2024, for kort efter at redde sig lige på målstregen. Klubben, der aktuelt ligger nummer tre i den norske liga, kæmper lidt med resultaterne i Champions League, som de har vundet tre gange før. 

Aktuelt har Vipers slovakiske Tomás Hlavaty som cheftræner indtil hans kontrakt udløber med denne sæson. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder