LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ida Hummeluhr

Interview med Kristina Jørgensen: 7 ting du ikke vidste

Vi har hos Europamester fået os en snak med Kristina Jørgensen, der til dagligt spiller i Viborg HK, om 7 ting vi i forvejen ikke vidste om hende. Læs hvad vi fandt ud af her:

Hvad er din livret?

Mexicanske pandekager

Hvad laver du i din fritid?

Ehhhm, jeg elsker at være sammen med mine brødre, min familie… og at være sammen med min nye hund.

Ser du håndbold eller andre former for sport i tv? Og hvem holder du med?

Ja, jeg ser meget sport. Alt fra badminton til tennis til basket, nogle gange fodbold. Nogle gange kan det godt være kedeligt, men andre gange kan det også være spændende nok. Hvis det stod til min kæreste holder jeg med FCK, men det skal jeg ikke sige her.

Yndlings feriedestination/drømmedestination?

Jeg kan faktisk godt lide at rejse mange forskellige steder hen. Jeg har været på Hawaii før, så der vil jeg i hvert fald gerne hen igen – og komme ud at surfe. Så det er måske drømmedestinationen lige nu.

Har du et forbillede på håndboldbanen?

Det har jeg faktisk ikke sådan. Jeg har det meget med at se nogle forskellige ting i mange forskellige personer, der spiller. Og så får jeg lyst til at tage det bedste med fra flere forskellige. Men ikke lige en bestemt person.

Lytter du til noget bestemt musik?

Nej, jeg er faktisk meget ’all around’. En god blanding af det hele – The Minds of 99 er meget nice, synes jeg.

Hvis du ikke var håndboldspiller, hvad var du så?

Nu studerer jeg erhvervsøkonomi, men hvis jeg ikke skulle være håndboldspiller, så skulle det nok være noget andet holdsport – i hvert fald noget aktivt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder