Jeppe Vestergaard: Alt i alt synes jeg vi leverer en kanon flot indsats hele vejen rundt.
Det østjyske mandskab var her rejst en tur til det vestjyske, hvor Team Esbjerg ventede på udebane.
Der skulle her en stor sensation til, hvis gæsterne skulle have point med hjem.
Skanderborg-mandskabet gjorde hvad de kunne, men på dagen var favoritterne fra Team Esbjerg for stærke.
De vandt derfor også opgøret med 36-29.
Efter opgøret, så var Skanderborg-træner, Jeppe Vestergaard, godt tilfreds på trods af nederlaget.
Han siger følgende til klubbens hjemmeside:
“Alt i alt synes jeg vi leverer en kanon flot indsats hele vejen rundt. Særligt de første 20 minutter spiller vi os til virkelig mange chancer. Vi har nogle korte perioder hvor vi ikke er der 110 % og det straffer Esbjerg promte, det giver lynhurtigt en forskel på måltavlen. Alt i alt synes jeg spillet igen bevæger sig i en positiv retning og nu ser vi frem til kampen mod Ajax søndag 25/2 hjemme i Fælledhallen kl. 14.00."