Jesper Jensen hyldet efter sidste landskamp som landstræner
26-29
Sådan endte landskampen mellem Danmark og Tyskland. Ikke den bedste slutning Jesper Jensen og Lars Jørgensen kunne havde håbet på med det danske kvindelandshold. Danmark førte ellers flere gange i kampen og var foran 15-13 ved pausen.
Ikke desto mindre endte Danmark med at tabe. Men det rører ikke Jesper Jensen. Det fortæller han til TV2 Sport. Her siger han også at Danmark kunne have afgjort kampen i 1. halvleg.
Efter kampen blev Jesper Jensen og Lars Jørgensen hyldet på halvgulvet for deres 5 års indsats for det danske kvindelandshold. Her blev en video vist med hilsner fra de danske landsholdsspillere.
Hyldesten og hilsnerne betyder meget for Jesper Jensen.
“Vi har kæmpet, grinet, grædt og gjort alle de ting, vi overhovedet kunne. Vi har været megaseriøse og åndssvage engang i mellem, og derfor betyder det meget, når spillerne bliver berørte og er glade for det, vi har haft. Det ender med at blive en stor del af ens identitet. Man vil også gerne være familiefar, en god kammerat, en god ægtemand og alle mulige andre ting – men størstedelen af de mennesker, der ser mig, ser mig som landstræner. Nu er jeg noget andet, og det skal jeg lige forholde mig til” siger Jesper Jensen til TV2 Sport.