Norsk landsholdskeeper har offentliggjort sin nye klub
Den norske ligaklub, Fana Håndball, kan offentliggøre, at Marie Skurtveit Davidsen bliver en del af klubbens trup til den kommende sæson.
Den erfarne landsholdsmålvogter vender hjem til Bergen efter flere år i udlandet og tilslutter sig holdet i slutningen af august.
Davidsen, som har en fortid i blandt andet Tertnes og tyske Thüringer, har senest spillet for CSM București i Rumænien, hvor hun har opnået erfaring både i Champions League og på det norske landshold.
Cheftræner Vidar Gjesdal udtaler i en pressemeddelse:
“Det er en stor dag for os – vi får en af Norges absolut bedste målvogtere ind på holdet. Hun vil tilføre os enorm kvalitet og erfaring fra det allerhøjeste niveau.”
Marie Davidsen har det seneste år været på barsel og ser frem til at genoptage karrieren:
“Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang og ser frem til at spille i Fana. Det er et professionelt setup med tydelige rammer og høj kvalitet i hverdagen. Jeg ser et ungt og spændende hold i udvikling og håber, jeg kan bidrage med erfaring og tryghed.”
Fana Håndball har store ambitioner for den kommende sæson, og understreger at tilføjelsen af Davidsen er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at tage klubben til et nyt niveau.