Neagus store farvel uden danske profiler
Når den rumænske håndboldlegende Cristina Neagu den 8. juni siger endegyldigt farvel til sin aktive karriere ved en stor afskedskamp i Rumænien, sker det med deltagelse af flere prominente håndboldnavne – men ingen danskere er med på listen endnu.
På listen over stjerner, som allerede har meldt deres ankomst, er blandt andre svenske Isabelle Gulldén, Linnea Torstenson samt spanske Carmen Martin Berenguer. Alle tre var holdkammerater med Neagu, da CSM București vandt Champions League i 2016.
Fra Rumænien deltager en række lokale legender som Cristina Vărzaru, Valentina Ardean Elisei og Adina Meiroșu. Flere navne forventes offentliggjort senere.