Jesper Jensen: Jeg kan ikke nævne nogle, der ikke kommer godt fra det
Det danske kvindelandshold åbnede fredag aften EM-slutrunden.
Jesper Jensens tropper stod her overfor Kroatien, hvor de var store favoritter til de to point.
Danmark satte sig på opgøret, hvor de især i 2. halvleg satte turboen på.
De vandt derfor også helt fortjent opgøret med 34-26.
Efter den perfekte start på EM-slutrunden, så var Jesper Jensen også en glad landstræner.
Han siger følgende til TV2 Sport:
“Ja, det synes jeg. Det var superfint og mange gode oplevelser i dag. Der er mange spillere, der kommer godt fra det her. Jeg kan ikke nævne nogle, der ikke kommer godt fra det. Det var en åbningskamp, så vi er glade for præstationen i dag.”
Danmark møder søndag Schweiz i den næste gruppekamp ved EM.