Helle Thomsen langer ud: - Jeg har ikke respekt for det

For den erfarne træner har lært, at det ikke nytter noget at lade sig påvirke af kritiske røster og kommentarer på nettet. I stedet handler det om at fokusere på det, man kan kontrollere – og finde roen i holdet og hverdagen.

– Det er ikke kun i Bukarest, selvom det måske var mest tydeligt der med medierne. Alle de steder, jeg har været i udlandet, har jeg kunnet tage erfaringer med mig. Især det at fjerne fokus fra alt det, man ikke kan bruge til noget, siger Helle Thomsen til Europamester.dk.

Som tidligere træner for blandt andre CSM Bukarest, Sveriges og Hollands landshold samt FCM Håndbold ved Thomsen, hvordan det føles at stå midt i stormen. Men hun nægter at lade andres meninger fylde.

– Der sidder altid nogen bag tasterne, der skal skrive alt muligt negativt. Det er alt for let at sidde derhjemme og pege fingre. Det gælder ikke kun mig – det gælder også spillere, politikere og alle andre. Jeg er ikke fan af den kultur, hvor man bare plaprer løs om andre, siger hun.

Thomsen oplever, at den kritiske tone og bagtalelse ikke kun findes i toppen af håndbolden – men også helt nede i ungdomsrækkerne.

– Jeg synes, det er mærkeligt, når jeg sidder i en hal og hører forældre snakke dårligt om trænerne. Så tænker jeg: Gider I selv stå der to gange om ugen og tage med til kampe næsten frivilligt? Hvis man har noget at sige, så gå til personen i stedet. Jeg har meget lidt respekt for folk, der sviner andre uden selv at tage ansvar, siger hun skarpt.

Erfaringerne fra årene i toppen har lært hende at beskytte sig mod den mentale støj – og her spiller samarbejdet med mentaltræner Rasmus Jakobsen fra tiden i FCM en stor rolle.

– Jeg lærte af Rasmus, hvad der giver energi, og hvad der tager energi. Jeg holder mig fra at læse alt muligt. Selvfølgelig støder man på noget indimellem, men jeg læser ikke kommentarfelter. I starten kunne det friste, men jeg har fundet ud af, at det sjældent giver god energi, fortæller hun.

Som yngre træner var nysgerrigheden dog sværere at styre.

– I mit første år i FCM kunne jeg godt finde på at gå ind og læse, hvad folk skrev. Man vil jo gerne bekræftes. Men når holdet har tabt – hvad tror du så, folk skriver? Det er jo negativt. Og det giver dårlig energi. Så jeg stoppede. Det vigtigste er den gruppe, man er af sted med – at vi kan holde sammen på tingene, siger hun.

I dag er Helle Thomsen stålsikker på sin tilgang: hun bruger sin tid og energi på det, hun kan påvirke – ikke på dem, der skriver bag skærmen.

– Der vil altid være nogen, der mener noget. Men jeg har ikke tænkt mig at give dem plads i mit hoved. Den energi bruger jeg hellere på mit hold, siger hun med et smil.

Og måske er det netop dér, hendes største styrke ligger – i evnen til at sortere støjen fra og lade roen, erfaringen og fællesskabet være hendes svar på kritikken.