FHK-svensker før Aalborg: Kræver fuld energi fra start
Fredrik Mossestad ser frem til opgøret i Sparekassen Danmark Arena og fremhæver, at holdet skal levere 60 minutters koncentreret håndbold for at have en chance mod de danske mestre.
Lørdag eftermiddag tager Fredericia HK turen til Sparekassen Danmark Arena, hvor de møder Aalborg Håndbold – en af sæsonens sværeste udekampe. Hidtil har ingen udehold formået at hente point på nordjydernes hjemmebane.
Fløjspiller Fredrik Mossestad peger på vigtige elementer, hvis Fredericia skal have en chance:
“Vi skal gå til kampen med fuld energi fra start og vise, at vi tror på muligheden for at tage to point på en virkelig svær udebane. Kampen bliver sandsynligvis intens og fysisk, så vi skal levere stabilt håndboldspil i alle 60 minutter,” siger Mossestad til klubbens hjemmeside.
Kampen fløjtes i gang kl. 16.00.