Jesper Jensen og co. kan leve med resultatet
Det danske kvindelandshold stod torsdag aften overfor de forsvarende europamestre fra Norge.
I Wiener Stadthalle i den østrigske hovedstad stod de to nationer ansigt til ansigt i deres første opgør i mellemrunden ved EM-slutrunden i Østrig, Schweiz og Ungarn.
Danskerne havde chancerne for mere, men måtte i sidste ende se sig slået med 24-27 efter en norsk pauseføring på 12-13.
Se kampen i tal HER
Den danske landstræner ærgrer sig over de mange brændte chancer, som i sidste ende blev for dyre.
”Resultatet er inden for det, vi kan leve med i forhold til, at vi formentlig selv kan afgøre det nu, men jeg synes, vi brænder for mange chancer, og starten på anden halvleg bliver dyr for os”, siger Jesper Jensen til TV 2.
Næste opgave for Jesper Jensen og co. er på lørdag, hvor Tyskland venter klokken 18.00.