LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jesper Jensen: Vi kan finde mange forbedringer

Onsdag aften var der håndboldbrag på menuen, da Danmarks to bedste hold fra sidste sæson stødte sammen om sæsonens første trofæ.

I Arena Randers tørnede Jesper Jensens tropper fra Team Esbjerg sammen med ligarivalerne fra Odense Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i Super Cuppen.

Her var odenseanerne stærkest og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over en sejr på 30-25 (14-14).

Se kampen i tal herunder:

Team Esbjerg : Nora Mørk 6, Sanna Solberg 4, Rikke Iversen 4, Henny Reistad 3, Marit Jacobsen 3, Kristine Breistøl 3, Michala Møller 1, Anne Petersen 1.

Odense Håndbold : Maren Aardahl 9, Dione Housheer 8, Malin Aune 3, Bo Van Wetering 2, Mie Højlund 2, Helena Elver 2, Ragnhild Dahl 1, Tonje Løseth 1, Thale Deila 1, Sidsel Mejlvang 1.

Esbjerg-træneren ærgrer sig naturligvis over nederlaget og mener, at der er flere ting som kan rettes op på til næste opgør.

"Alt i alt er det mest forsvaret, som jeg er mest ærgerlig over. Vi skal lige finde hinanden, og vi var ikke helt i kamp-mode i forhold til at skulle spille mod Odense, som, jeg syntes, havde mere energi. Det kan der være mange årsager til, men summa summarum er, at jeg føler, at vi kan finde mange forbedringer", sagde Jesper Jensen til klubbens hjemmeside efter kampen.

Næste opgave for Jesper Jensen og co. er på søndag, hvor de på hjemmebane i Blue Water Dokken byder Nykøbing Falster Håndboldklub op til dans.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder