Det rumænske håndboldforbunds disciplinærudvalg (FRH) har uddelt en usædvanlig hård straf til dommerparret Gabriel Badiu og Ioan Barbu, som er blevet idømt ti spilledages karantæne i den bedste kvinderække, Liga Națională.
Det sker efter en analyse af deres kendelser i semifinalen i den rumænske Super Cup mellem Gloria Bistrița og CSM București, hvor Bistrița vandt 40-38 efter forlænget spilletid, rapporterer det rumænske medie GSP.
Opgøret vakte stor harme hos CSM București, der efter at have ført med seks mål rasede over dommerpræstationen og efterfølgende udsendte en officiel erklæring med skarp kritik af forbundets dommerpåsætning.
Påvirkede kampens udfald
Disciplinærudvalget begrunder den markante karantæne med “forkert anvendelse af spillereglerne og øvrige reglementer, som direkte påvirkede kampens endelige resultat eller åbenlyst favoriserede det ene hold.”
Karantænen gælder for opgør i den bedste rumænske kvinderække, mens disciplinærudvalget samtidig har bedt klubben SCM Râmnicu Vâlcea om en redegørelse efter lignende klager over dommerne i den anden semifinale mod CSM Corona Brașov.
CSM Bucuresti i voldsomt angreb på forbundet efter skandaløst nederlag
CSM București reagerede voldsomt efter 38-40-nederlaget til Gloria Bistrița og rettede skarp kritik mod både dommerne og forbundets påsætning. Nu har sagen fået et markant efterspil.
Danskerklub ramt af kæmpe chok i sæsonåbneren
CSM București førte med seks mål, men endte med at ryge ud efter forlænget spilletid mod Gloria Bistrița. Semifinalen blev startskuddet til den dommersag, der nu har udløst en hård straf.
Rumænere udraderer modstander i finalen: Sikrer årets tredje titel
Gloria Bistrița fulgte den omdiskuterede semifinale op med at knuse Corona Brașov i finalen. Dermed endte Super Cup-weekenden med endnu et trofæ til de rumænske mestre.





























