Kæmpe profil stopper i Silkeborg-Voel efter sæsonen
Siden sommeren 2022 har nummer 6 i Silkeborg-Voel tilhørt Thea Rasmussen. Det gør det stadig, men til sommer er det slut for den altid hårdtarbejdende 22-årige venstre back.
Direktør Jakob Andreasen udtaler i en pressemeddelse:
“Thea er en fighter og utrolig seriøs omkring hendes håndbold. Hun stiller kæmpe krav til sig selv og er med til at fastholde den kultur og det elitemiljø, som Silkeborg-Voel gerne vil stå for. Hendes talent og evne til at kæmpe sig tilbage, når tingene er svære, eller når hun er ude med skader, taler for sig selv. Trods hendes kun 22 år har Thea spillet 56 U-landskampe, slutspil og final4."
"Thea slutter i Silkeborg-Voel som en af vores mest markante spillere. Vi kommer til at savne Thea både på og uden for banen, og vi glæder os til at følge hende udvikling i hendes nye omgivelser.”