Udover Ikast Håndbold: Disse hold er klar til European League-semifinalerne
Fire hold har nu kvalificeret sig til finalestævnet i Graz.
Semifinalefeltet til European League Finals i Graz er nu komplet.
Ikast Håndbold får selskab af JDA Bourgogne Dijon Handball samt de to tyske hold, Thüringer HC og HSG Blomberg-Lippe.
Thüringer HC avancerede trods et smalt nederlag i Rumænien, mens HSG Blomberg-Lippe sikrede sig videre avancement efter en dramatisk straffekastsejr over Super Amara Bera Bera.
Lodtrækningen til finaleturneringen finder sted tirsdag den 1. april kl. 15:00 i Wien.
Flere danske spillere er desuden repræsenteret på de tre hold, der har kvalificeret sig til finalestævnet i Graz:
Få overblikket her:
HSG Blomberg-Lippe
- Ida Margrethe Hoberg Rasmussen
Thüringer HC
- Julie Holm
- Rikke Hoffbeck
JDA Dijon
- Nadja Offendal