Highlights: Fremragende Emil Nielsen - Barcelona tager ny sejr!
Barcelona er godt på vej mod endnu en spansk mesterskabstitel, hvor de i øjeblikket ligger med hele tolv point ned til tabellens nummer to Granollers.
Der var dog alligevel modstand at hente for det stjernespækkede Barcelona mandskab, da de igår var taget en tur vestpå for at spille mod ligaholdet Ademar, der i øjeblikket indtager en sjetteplads i den spanske liga.
Det var Ademar som fik den bedste start på opgøret, og kom hurtigt foran med par mål, til stor begejstring for det entusiastiske hjemmepublikum. Gæsterne fra Barcelona fik dog sat prop i hjemmebaneholdets angrebsspil, og de kunne derfor gå til pause med en føring på syv mål (13-20).
Barcelona gav den unge keeper Álvaro Pérez chancen fra start i anden halvleg, men måtte alligevel sende Emil Nielsen tilbage på kassen, da hjemmebaneholdet øjnede chancen for at komme tilbage i opgøret. Men med en stærk præstation af den danske keeper, kunne Barcelona i sidste ende hente en sejr på fem mål (30-35).
Topscorer Ademar: Eduardo Fernandez - 5 mål
Topscorer Barcelona: Melvyn Richardson - 8 mål