Pokalexitten mod Sønderjyske gjorde ondt på GOG, men cheftræner Kasper Christensen vil ikke lade nederlaget ændre synet på holdets spillemæssige udvikling.
Fynboerne missede muligheden for at nå Final4 i Jyske Bank Boxen, men i Bambuni Herreligaen er billedet anderledes. GOG er fortsat ubesejret efter fem sejre og en enkelt uafgjort.
Nu venter en krævende uge med kampe mod først Ribe-Esbjerg HH og siden Aalborg Håndbold, og trods pokalskuffelsen mener Christensen ikke, at GOG er på vej i den forkerte retning.
Over for Fyens Stiftstidende sætter GOG-træneren ord på situationen:
“Isoleret set er det skidt at tabe i ottendedelsfinalen, for det har den konsekvens, at vi ryger ud af turneringen, men det er ikke ensbetydende med, at vi er på et forkert spor rent spillemæssigt.”
GOG har samtidig været igennem et tæt program med fire kampe på ti dage. Skader til Lasse Vilhelmsen, Oskar Møller og William Dalby har kostet kræfter, mens holdet fortsat arbejder på at få de sidste relationer helt på plads.
De skal ikke shine alle tre: Ribe-Esbjerg udpeger nøglen mod GOG i direkte duel om førstepladsen
Ribe-Esbjerg går ind til topkampen med en klar plan for GOG’s farlige offensiv, hvor Mathias Jørgensen især peger på tre profiler, der skal bremses.
GOG-træner dybt rystet over tidligt pokalexit
Umiddelbart efter nederlaget til Sønderjyske lagde Kasper Christensen ikke skjul på, hvor hårdt det missede Final4 ramte GOG og sæsonens store ambition.
GOG-træner forudser 21-årig profil stor fremtid: “Han kan blive en af de allerbedste”
Óli Mittún leverede ti mål og fem assists mod Pick Szeged, og præstationen fik Kasper Christensen til at komme med en særdeles stor forudsigelse om færingen.





























