Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Katrine Lunde: Når man går ind i en sådan satsning, gør man det ikke halvt

Vipers' keeperen har tiltro til, at fremtiden ser lys ud for den kriseramte klub.

Det er landsholdsuge for kvinderne, der forbereder sig til EM i december. Samtidig deltager Norge, Danmark, Holland og Tyskland i Golden League, som begynder torsdag.

Turneringen afholdes i Norge, der i de seneste dage har været i centrum for håndboldens opmærksomhed på grund af Vipers' økonomiske problemer. 

Først så det ud til, at brikkerne ikke kunne falde på plads for de tredobbelte CL-mestre, men dagen efter blev der alligevel fundet en løsning, hvormed konkursen blev afværget.

Vipers' målvogterduo, landsholdskeeperne Silje Solberg og Katrine Lunde, delte på et pressemøde onsdag deres oplevelser af den seneste kaotiske periode.

Her udtrykte Lunde også sin tillid til, at fremtiden for Vipers ser lys ud:

“Jeg er sikker på det. Det er simpelthen den information, vi har fået.”,

“Når man går ind i en sådan satsning, gør man det ikke halvt,” understreger Lunde - med en henvisning til gruppen af aktionærer, der har meldt sig til at sikre klubbens videre drift.

Norge spiller første kamp ved Golden League torsdag, hvor de møder Tyskland. Kampen fløjtes i gang kl. 18.15.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER