Live – Mest læste Håndboldnyheder

jk7

Knorr om OL-finalen: “Øjeblikket blev måske for stort for os”

Danmark vandt OL-guldet i historisk overbevisende en stil, men den tyske stjerne, Juri Knorr, havde ikke behov for at finde undskyldninger for den tyske indsats efterfølgende.

Juri Knorr var en glad mand efter OL-finalen, på trods af den forfærdelige udvikling af kampen, hvis man ser det fra tyskernes perspektiv:

“Der er meget taknemmelighed og stolthed over, hvad vi har opnået, at vi har spillet sådan og stået sammen som en gruppe. At vi blev nummer ét i gruppen, at vi slog Frankrig, at vi slog Spanien. Det har vist, at vi kan være med. Det er ét af de smukkeste øjeblikke at vinde en olympisk medalje – jeg tror ikke, det bliver meget større end det – men på den anden side er det også et af de bitreste nederlag,” sagde Knorr til handball-world.news efter kampen.

Og det blev da heller ikke tyskernes dag, for nærmest fra første fløjt var danskerne på vej ud over stepperne – og de så sig aldrig tilbage. Juri Knorr beksriver blandt andet kampen som en mareridtskamp, men er også bevidst om, at modstanderen var en alt for stor mundfuld:

“Danmark viste i dag på så mange niveauer, hvorfor de er det bedre hold, men de har også bare denne utrolige vindermentalitet; denne “Vi er verdens bedste”-attitude. Selv hvis de ikke var det, ville de måske tænke, at de var det,” sagde Knorr.

Han beskriver desuden, at tyskerne gik ind til kampen med en tro på at i dag kunne blive dagen, hvor de løb med sejren, men at selve øjeblikket måske blev for stort til, at de tyske spillere helt kunne spille frit.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder