LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

København Håndbold skriver ny kontrakt med profil

Anastasija Marsenić forlænger med København Håndbold frem til sommeren 2028.

København Håndbold kan meddele, at Anastasija Marsenić har forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.

Den montenegrinske/danske højrefløj kom til København Håndbold i sommer fra Budućnost, og siden sin ankomst har hun arbejdet benhårdt hver eneste dag – både på og uden for banen. Med Clara Skøtt ude med skade har Anastasija været klubbens eneste højrefløj, og hun har på fornem vis vist, hvor arbejdsom, dedikeret og spændende en spiller hun er. Samtidig bidrager hun hver dag med sit dejlige og smittende humør, som løfter både træningen og gruppen omkring hende.

Direktør, Louise Svalastog udtaler i en pressemeddelse:

”Anastasija har fra dag ét vist en fantastisk indstilling og en stor lyst til at udvikle sig. Hun har taget et stort ansvar i en svær situation, hvor hun har stået helt alene på højrefløjen, og hun har virkelig vist, at hun vil København Håndbold. Vi er ikke i tvivl om, at der er mange flere lag i hendes spil, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet med hende de kommende år.”

Anastasija selv ser også frem til at fortsætte rejsen i København:

”Jeg er virkelig glad for at fortsætte i København Håndbold. Det føles som det helt rigtige sted for mig – både sportsligt og personligt. Jeg glæder mig til at bygge videre på det, vi har startet. Der er et stærkt sammenhold både på og uden for banen, og jeg ser frem til de kommende sæsoner. Ikke mindst trives jeg i København Håndbold, og elsker at spille for klubben og vores fans”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder