LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

København slået omkuld af pludselige skader: Cheftræner kommer med positiv melding

Københavns rutinerede og stærke angrebstrio i Christina Wildbork, Hanna Blomstrand og Maria Hjertner sidder ude med småskader. Men der er ingen grund til panik eller særlig stor bekymring før slutspilsstart, forsikrer cheftræner Claus Mogensen.

Pludselig ud af det blå har et mindre skadeshelvede ramt København Håndbold.

Christina Wildbork har fået en muskelskade. Hanna Blomstrand vred rundt på den ene fod i kampen mod Odense. Maria Hjertner sidder ude med en fingerskade.

Grundspillet nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at slutspillet brager af sted lige om lidt.

[caption id="attachment_134040" align="alignnone" width="300"] Den norske bagspiller kæmper med en fingerskade. Foto: Dan Eugen Nielsen, København Håndbold[/caption]

Men cheftræner Claus Mogensen kan sagtens sove trygt om natten i forhold til de skader, der er opstået i den københavnske trup.

- Det er småting. Alle er snart med igen. Det er skader, der typisk sker i løbet af en sæson. Nu ramler det så bare sammen. Men det betyder forhåbentlig, at vi er ved fuld styrke, når vi starter slutspillet, siger Claus Mogensen til Europamester.dk.

Men det er vel ikke skidegod timing?

- Det er jo aldrig god timing. Det er, som det er. Så spiller vi med de spillere, der er til rådighed.

Hvad er tidshorisonten for dem?

- Ej, det er snart. De er i hvert fald klar til slutspillet. Jeg tænker ikke så meget over de spillere, der ikke er med. Jeg tænker mere over de spillere, vi har klar til kamp, og hvilke muligheder vi har med dem.

[caption id="attachment_135634" align="alignnone" width="300"] Der er grund til stor optimisme. Foto: Dan Eugen Nielsen, København Håndbold[/caption]

I den seneste sejr over Holstebro fik Københavns unge talenter masser af spilletid og ansvar i fraværet af de skadede profiler.

Clara Skyum Thomsen og Emilie Theil scorede tilsammen syv kasser i 31-27-sejren, og det efterlod cheftræneren glad, stolt og ikke mindst tilfreds.

-Vi ved godt, at det er talentfulde spillere. Det er derfor, vi gerne vil have dem ind. Det er stærkt, at de spiller med den ro, der skal til. Det er dejligt at se, at de kan håndtere det.

-Bortset fra fem minutter så spiller vi kampen, hvor den ældste bagspiller er 20 år. Det er sgu stærkt. Når de får chancen og muligheden, så bliver det også nemmere at sætte dem ind senere. De styrker også deres egen akse i forhold til slutspillet, når vi bliver mere fuldtallige, slutter Claus Mogensen.

[caption id="attachment_135694" align="alignnone" width="300"] Københavns mange unge spillere har gjort det godt. Foto: Dan Eugen Nielsen, København Håndbold[/caption]

København møder veninderne og københavnerkollegaerne fra Ajax København i grundspillets sidste runde.

Vi følger hele den sidste og afgørende spillerunde i grundspillet onsdag aften med liveblog direkte fra Bavnehøj Hallen fra klokken 19.30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder