LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Landsholdsprofil i tårer da hun fik besked om at hun skulle til OL

For Simone Petersen har drømmen om OL været klar fra start, men efter et hårdt forår, hvor hun blandt andet har døjet med en skade, var hun meget usikker på, om drømmen ville blive til virkelighed.

På grund af det hårde forår, var Simone Petersen også meget overvældet, da Jesper Jensen ringede og fortalte, at hun var en del af de 14 spillere, der skal repræsentere Danmark til OL.

“Det var vildt. Altså jeg græd i telefonen. Det var bare en forløsning. Det der med at man har gået og ventet i så lang tid og prøvet at præstere over en længere periode og se, at ens konkurrenter også spiller sindssygt godt i en periode, hvor man måske ikke selv er helt på toppen med en skade,” fortæller Simone Petersen til TV2 Sport. 

Simone Petersen har sammen med Ikast Håndbold kæmpet med resultaterne, hvilket blandt andet betyder, at de ikke skal spille Champions League i den kommende sæson. Derudover blev hun skadet i den første DM-semifinale mod Team Esbjerg og det var netop denne skade, som hun frygtede skulle sætte en alvorlig stopper for hendes OL-drøm:

“Der var lige pludselig flere ting, der spillede ind. Det var svært at se det lyse ud af momentet og være sådan: Kommer jeg med, eller er der overhovedet mulighed for det? Hvor slemt er det her?,” fortalte playmakeren til TV2 Sport. 

Nu er Simone Petersen en del af OL-truppen og hun er ikke i tvivl om, at Danmark går efter at få en medalje med hjem. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder