Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Landsholdsstjerne melder ud om fremtiden efter OL-bronze

Èn af kvindelandsholdets mest markante, største og vigtigste spillere melder ud om fremtiden. 

For bare to dage siden rundede Anne Mette Hansen et skarpt hjørne med sin runde 30-års fødselsdag.

Men selvom dåbsattesten nu har rundet de 30, så er Metz-profilen ikke i tvivl om, hvad hun gerne vil i fremtiden. 

OL i Paris var den første men absolut ikke sidste olympiske deltagelse, smiler hun:

- Nu har vi kæmpet i 17 dage for det her. Det har været pissehårdt, men det har været fedt. Det betyder bare så meget, at man kommer hjem med noget. Vi har prøvet at stå med 4. plads, og det er fandme ikke sjovt. Jeg føler med svenskerne, siger Anne Mette Hansen til Europamester.dk og slår fast:

- Jeg synes, det har været sjovt og fedt at være med her i Paris. Jeg vil gerne med til Los Angeles (OL om fire år, red.).

- Hvad har været hårdt?

- Alting! Det er bare et ekstra pres. Vi ved, at der er fire år til næste gang, man får chancen. Måske for nogen er det sidste gang. OL er bare så meget større. 

Inden OL overhovedet blev kastet i gang, så måtte Danmark vinke farvel til playmaker Simone Petersen, der brækkede foden i én af de sidste træninger op til åbningskampen mod Slovenien. 

Sympatien er stor for Ikast-profilen, der måtte se sin store drøm glide ud af hænderne. Men hurtigt blev kvindelandsholdet nødt til at kigge fremad og finde løsninger:

- Det er selvfølgelig så ærgerligt for Simone. Hun kom ikke engang til at spille en kamp. Det er megasynd for hende, men det er også det, der er så ubarmhjertigt ved sport: Så er der bare en ny, der kommer ind og overtager hendes plads, og så var vi videre. Vi havde nogle kampe, vi skulle kæmpe, og det er bagsiden af medaljen.

- VI har brugt meget tid med hende i 6-mod-6 og 7-mod-6-spillet. Det er klart, der blev taget en masse timers arbejde ud, som vi kunne have nydt godt af. Men det kan vi ikke græde snot over. Vi var nødt til at komme videre, selvom det lyder barsk.

- Men jeg er selvfølgelig ked af, at hun ikke kunne være her, slutter Anne Mette Hansen. 

Ekspert Lars Rasmussen har sat sit OL-hold anno 2028. Se hvem der er med lige her: Ingen Toft, Burgaard eller Iversen: - Her er kvindelandsholdets OL-trup i 2028, forudser ekspert

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER