Lars Jørgensen: "Det er angstprovokerende"
Lars Jørgensen har haft en lang og flot håndboldkarriere, men efter denne sæson har han valgt at stoppe karrieren. Den dygtige forsvarskrumtap har lavet et længere interview med DR-sporten, hvor han fortæller om de overvejelser, han har haft forbindelse med sit karrierestop. Her fortæller han blandt om sit ophold i den spanske klub Altea og om tiden i KIF Kolding København/AG Købehavn. Én ting er sikkert, han har opnået alle de mål og drømme, han har haft. Lars Jørgensen udtaler:
"Jeg har opnået alle mine mål og drømme inden for håndbold nu, så det er tid til noget nyt."
Lars Jørgensen fortæller desuden, at det har været vigtigt for ham at have ansvar på en håndboldbane. Han har altid villet have indflydelse på kampene, ligegyldigt om han har risikeret at fejle. Han siger.
"Jeg vil hellere tage ansvar og risikere at fejle, end at blive en grå mus, der følger efter"
De sidste par kampe har han siddet på bænken med en skade. Han har således ikke kunne bidrage, hvilket selvfølgelig har irriteret ham.
Hvad Lars Jørgensen helt præcis skal lave efter sit karrierestop, ved han ikke. Han skal være ekspert for tv2 i nogle landskampe, men ellers skal han i gang med at finde sin rette hylde. Det kan være angstprovokerende, erkender han.
"Det er lidt angstprovokerende, og nogle gange tænker jeg på, om jeg har fod på det, jeg har rodet mig ud i."
