LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Lasse Møller efter pragtkamp: "Vi skal arbejde for at opbygge vinderkulturen"

Lasse Møller spillede en stor kamp, da Flensburg tog deres første udebanesejr siden februar over Leipzig.

SG Flensburg-Handewitt vendte stærkt tilbage efter ti dages spillepause og tog en vigtig udesejr mod SC DHfK Leipzig. Kampen markerede ikke blot et afgørende vendepunkt i sæsonen – det blev også en aften, hvor Lasse Møller og cheftræner Aleš Pajović satte klare ord på holdets præstation og ambitioner.

Cheftræner Aleš Pajović var tydeligt tilfreds efter kampen og udtalte følgende til klubbens egen hjemmeside:
“Jeg er meget tilfreds, for det var vores første udesejr siden februar. Heldigvis kunne vi bruge de ti dages pause til en god forberedelse. Vores 6:0-forsvar stod stærkt, og vi var hurtige i omstillingen. Lasse Møller havde en utrolig dag. Vi kan nu tage hjem med løftet pande – denne sejr var vigtig.”

Pajović fremhævede også den danske landsholdsmålmand Kevin Møller der var et afgørende element i Flensburgs defensiv og sejre samt holdets evne til at håndtere Leipzigs gode 5:1-forsvar.

Den danske bagspiller og 13 målsskytte i kampen Lasse Møller spillede selvsagt en nøglerolle og satte sit tydelige præg på kampen. Møller udtalte følgende til klubbens egen hjemmeside:
“Vi er meget glade for de to point, det var en svær udekamp. Vi skal arbejde videre hver dag for at opbygge vinderkulturen. Vi skabte hele tiden chancer og troede på vores koncept.”

Møller pegede samtidig på Leipzigs keeper, Kristian Saeveras, som en af årsagerne til, at føringen ikke blev større ved pausen – men holdets vedholdenhed og kollektive indsats sikrede alligevel sejren da kampen var forbi.

Med denne præstation viser Flensburg, at de er klar til fortsat at kæmpe med om de vigtige Champions League pladser i Bundesligaen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder