Ligaklubber tørner sammen i testkamp
Ribe-Esbjerg HH indleder for alvor optakten til den nye sæson onsdag eftermiddag, når de møder SønderjyskE i den første testkamp for klubben.
SønderjyskE tog allerede i weekenden "hul på optakten" til den kommende sæson, da holdet mødte Skanderborg Håndbold. En kamp, som SøndejyskE tabte 22-29, til trods for at den nytilkomne playmaker, Thomas Mogensen, blev noteret for 4 scoringer.
Onsdag skal SønderjyskE atter i aktion. Denne gang er Ribe-Esbjerg HH modstanderen. Ribe-Esbjerg HH har bl.a. den tidligere svenske landsholdsspiller, Jonas Larholm, med på holdkortet. Jonas Larholm med 213 svenske landskampe på cv'et spillede senest i dansk håndbold i 2016 for TTH Holstebro.
Man får dermed en forsmag på, hvad der er i vente for Ribe-Esbjerg HH og SønderjyskE i den kommende sæson. Kampen starter kl. 16.00 i Vojens - og der er desuden ikke adgang for tilskuere.
[caption id="attachment_115902" align="alignnone" width="288"] Foto: Jürgen Schadow/SønderjyskE[/caption]