LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Ljubomir Vranjes afslører detaljer om jagten på Nicolej Krickaus afløser

Nicolej Krickau blev afskediget med øjeblikkelig virkning efter et par tabte kampe i træk. Nu er SG Flensburg-Handewitt, med Ljubomir Vranjes i spidsen, på jagt efter Krickaus afløser.

Ljubomir Vranjes, der agerer sportschef i SG Flensburg-Handewitt, åbner nu op om det arbejde der foreligger ham og klubben i forbindelse med at finde en afløser for Nicolej Krickau.

Krickau blev afskediget fra cheftrænerposten i midten af december, hvorefter Anders Eggert blev forfremmet til midlertidig cheftræner. Og noget tyder på, at Anders Eggerts forfremmelse netop er midlertidig, for nu afslører Ljubomir Vranjes, at klubben er på udkig efter to trænere:

"Vi vil gå to veje. Den ene er den, alle forventer: en skandinavisk eller nordtysk træner. Men vi ser også på andre alternativer. Til sidst beslutter vi os om et par uger," fortæller Vranjes til handball-world.news.

Han afslører desuden, at der er op til 5 potentielle trænere på deres liste og at det forventes at finde én der i første omgang kan gøre den nuværende sæson færdig. At skulle hente en anden midlertidig træner ind, stiller krav til at vedkommende for det første er ledig i anden del af sæsonen. Her kunne Maik Machulla være et godt bud.

Udover Maik Machulla, der efter sigende skulle være tæt på at lukke en aftale med Rhein-Neckar Löwen fra den kommende sæson, er andre mulige kandidater - i følge handball-world.news - danske Heine Jensen eller norske Glenn Solberg.

Hvem det bliver, vil tiden vise. Ljubomir Vranjes understreger ihvertfald til handball-world.news, at det for det første ikke bliver ham selv og at de for det andet ikke føler sig tidspressede omkring valget. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder