Sportschef tager afstand fra Mads Mensahs mikrofonkast og ordner det internt
Det, der skete, var, at da SG Flensburg-Handewitt godt 10 minutter før slutningen af pokaldramaet mod Melsungen samlede sig til timeout, gjorde TV-holdet det også, som det er sædvane i håndbold. Mikrofonen blev holdt ind i cirklen for at give TV-seerne et indblik i holdenes timeout.
Men Mads Mensah Larsen rev mikrofonen af stangen og smed den på gulvet. Det skabte stor debat under og efter kampen, hvor Flensburg blev anklaget for usportslig opførsel. Flensburgs Jim Gottfridsson forklarede, at årsagen var, at Melsungen under det sidste opgør havde lyttet med under timeouts.
Læs om at Melsungen angriber Flensburg for at være dårlige forbilleder og hvad de siger til beskyldningerne HER.
Forud for Flensburgs kamp mod HSV Hamburg udtalte nu træner og sportschef Ljubomir Vranjes sig. Han sagde følgende ifølge Handball-World:
"Vi har ordnet det internt. Først og fremmest vil jeg selvfølgelig undskylde – det er ikke det, vi står for. Vi skal naturligvis lade mikrofonen være i fred. Alt andet har vi klaret med Melsungen, og vi ser fremad."
Læs om hvorfor Kevin Møller ikke er begejstret for at Vranjes pludselig er træner igen - HER.
Højdepunkter fra kampen finder - HER.