Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Lotte Grigel: Jeg forventer, at vi tager til VM og viser os fra den absolutte bedste side

Den danske landsholdsspiller Lotte Grigel har indtil videre haft en fremragende start på sit franske eventyr.

Op til denne sæson skiftede den 28-årige bagspiller til franske Nantes Atlantique Handball, hvor Allan Heine står ved roret, og her har hun i den grad vist sit værd.

Vi har fået os en snak med Lotte Grigel om sin start i den franske klub og om hendes forventninger til den kommende VM-slutrunde i Japan.

Det går rigtig godt for dig sportsligt i din franske klub - kan du fortælle lidt om hvorfor det går så godt og hvad din rolle er på holdet?

Vi har et rigtig godt hold her i Nantes, så jeg nyder godt af dygtige medspillere blandt andet at have samarbejde med Stine Bodholt igen. Alt er faldet godt og hurtigt på plads med mit skifte til Nantes, så er det altid nemmere at få spillet til at fungere på banen. Mit spil fungerede rigtig godt i min gamle klub Debrecen, og det har jeg taget med til Nantes. Derudover har jeg haft en lang periode uden pause og kan derfor ligge flere lag på spillet, så det er rigtig dejligt.

Du er ved at være en rutineret spiller - tænker man mere på holdet/helheden og mindre på egen succes med alderen?

Håndbold har for mig altid været en holdsport, så jeg synes ikke alderen spiller nogen rolle i den sammenhæng. Dog må jeg indrømme at med alderen kommer erfaring og det kan jeg mærke gør en stor forskel. Jeg har fået ro i spillet og det skaber overskud på flere måder.

Nu ser vi dig desværre ikke så tit på TV i Danmark - men er der noget du har arbejdet på i år, som vi kan se frem til at se ved VM-slutrunden i Japan?

Det er også en skam, måske Europamester skulle vise lidt kampe fra den franske liga, det ville være så cool :-) 

Hvad er dine forventninger til VM?

Jeg forventer, at vi tager til VM og viser os fra den absolutte bedste side. Gejst, fight, godt forsvar, hurtigt kontraspil og gennemspillet angrebsspil. Jeg har mange forventninger til os :-)
Det skal dog med at for mig handler det allermest om at vi skal arbejde sammen som et hold. Det er det der skal få os videre i turneringen.

Lotte Grigel og resten af det danske landshold indleder VM-slutrunden i Japan den 30. november med et opgør mod Australien.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER