Mads Hoxer: Jeg har det fedt!
DANMARK, DANMARK, DANMARK…
Sådan lød det fra de mange danske fans på lægterne, da det danske herrelandshold spillede deres andet opgør ved VM-slutrunden i Sverige og Polen.
I Malmö Arena var de danske drenge overlegen og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over endnu en sejr og to point til kontoen.
Danmark vandt opgøret med 36-21 efter en pauseføring på 16-9.
Se kampen i tal herunder:
Danmark : Mathias Gidsel 9, Simon Bogetoft Pytlick 5, Johan A Plogv Hansen 4, Lukas Jørgensen 4, Mads Hoxer Hangaard 3, Hans Lindberg 2, Magnus Saugstrup 2, Jacob Tandrup Holm 2, Magnus Landin Jacobsen 2, Mikkel Hansen 2, Emil M. Jakobsen 1.
Bahrain : Ali Merza Ali 5, Mohamed Mohamed 4, Ali Eid 3, Mujtaba Alzaimoor 3, Komail Mahfoodh 2, Qasim Qambar 2, Mohamed Ali 1, Husain Alsayyad 1.
Læs vores eksperts karakterbog her: Han sprænger karakterskalaen: Jeg er helt og aldeles mundlam, siger ekspert om denne danske stjerne
Slutrundedebutanten Mads Hoxer kom på banen i 2. halvleg og fik netmaskerne til at blafre 3 gange i opgøret. Han var naturligvis meget glad, da DR 1 fangede ham til et interview efter kampen.
”Jeg har det fedt! Det er virkelig fedt at få en slutrundedebut – det har jeg drømt om i mange år… Jeg ved godt, at min rolle ikke bliver så stor til den her slutrunde, men jeg er bare glad for de minutter jeg får lov til at få og så prøver jeg bare, at gøre mit bedste når jeg er på banen”
Mads Hoxer og resten af det danske herrelandshold skal i aktion igen tirsdag aften. Her støder de sammen med Tunesien i det sidste opgør i det indledende gruppespil.
Opgøret spilles i Malmö Arena og bliver fløjtet i gang klokken 20.30.