LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Mange undrer sig: Derfor fik landstræneren ingen OL-guldmedalje

Landstræner Nikolaj Jacobsen førte Danmark til OL-guld men måtte pænt stå på tribunerne, mens de 14 danske spillere og to reserver fik uddelt guldmedaljer. 

STADE PIERRE MAUROY (LILLE, EUROPAMESTER.DK): Mange har undret sig over, hvorfor landstræner Nikolaj Jacobsen og hele holdet bag det danske herrelandshold ikke fik overrakt nogen medaljer ved den traditionelle medaljeceremoni.

Det er ellers kutyme ved både EM- og VM-mesterskaberne, at hele holdet bag, eksempelvis landstræner, assistenttræner, fysioterapeuter og andre, selvfølgelig inklusiv samtlige spillere og eventuelle reserver, får medaljer. Men sådan forholder det sig altså ikke ved OL. 

Den olympiske komité uddeler kun medaljer til de spillere, der har været i kamp: Derfor fik reserverne Lasse Andersson og Simon Hald også en guldmedalje, mens Kevin Møller, der sad alle otte kampe på bænken, måtte tage plads på tribunen sammen med Nikolaj Jacobsen, Henrik Kronborg og resten af holdet bag guldholdet.

Profil Henrik Møllgaard udlånte pænt sin medalje til landstræneren, da der efterfølgende skulle tages billeder, men den røg lige så hurtig retur, som den blev udlånt, siger han med et smil:

- Nikolaj får jo ikke nogen. Sådan er reglerne. Vi har et kæmpeteam omkring os, som har vundet lige så meget guld. Så er der dumme regler, som gør, at de desværre ikke får noget med hjem. Men derfor kunne vi stadig forevige billedet, hvor nogen af de vigtige personer omkring holdet også får lov at bære guldet, siger Henrik Møllgaard til Europamester.dk og resten af den danske presse:

- Jeg er fint tilfreds med, at guldmedaljen kommer hjem og ligge i en rodeskuffe hjemme hos mig. 

Nu venter en fremtid på herrelandsholdet uden stjernerne Mikkel Hansen og Niklas Landin.

Bare tanken er skræmmende - nu er det virkelighed: 

- Det bliver et dansk landshold, der også kan vinde. Vi bliver kæmpe personligheder og profiler fattigere, men det er allerede på vej til at, lade os kalde det de unges landshold. Spillet har ændret sig de sidste par år. Vi spiller anderledes, end vi har gjort de sidste 5-6 år. Vi har de folk, der skal til for at tage over. 

- I første omgang er der et hul, der skal lukkes i omklædningsrummet og i den daglige omgang med hinanden. Spillemæssigt bliver det også et landshold efter pausen som er flyvefærdige. 

- Som I spillede i OL-finalen, har du så nogensinde set noget lignende?

- Nej, det har jeg ikke. Der har været store aftenener: VM-semifinalen mod Frankrig i 2019. OL-åbningskampen mod Frankrig i Paris. Men jeg har ikke set noget bedre end i OL-finalen. Vi sidder derude og tænker, at Tyskland knækker. Hvad skal de næsten også gøre. 

- Vi scorer på alle gode chancer. Vi står fint og kompakt. Niklas har besluttet sig for, at den sidste arbejdsdag med landsholdet skulle være én af de større. Jeg ved heller ikke, hvordan der skulle hugges og stikkes i os, når vi rammer det niveau, slutter Henrik Møllgaard. 

Som medaljebonus får herrelandsholdet 500.000 kroner efter OL-finalesejren. Hvordan den halve million skal fordeles er ene og alene op til holdet. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder