LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Mathias Gidsel kåret som verdens bedste – igen

Den danske håndboldstjerne Mathias Gidsel er for andet år i træk blevet kåret som verdens bedste herrehåndboldspiller af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).

Den prestigefyldte pris, IHF World Player of the Year 2024, tildeles Mathias Gidsel efter et år med imponerende præstationer, både for hans klub, Füchse Berlin, og det danske landshold. Ved EM i Tyskland blev han delt topscorer og udnævnt som turneringens bedste højre back, mens han ved OL satte ny scoringsrekord og blev kåret til MVP.

Sportschef i Dansk Håndbold, Morten Henriksen, kalder kåringen en stor anerkendelse af Gidsels hårde arbejde og et bevis på dansk håndbolds stærke talentudvikling.

"Det er først og fremmest et kæmpe skulderklap til Mathias for det store arbejde, han har ydet gennem sin karriere. Men også til hele Dansk Håndbold og de mange folk, der har hjulpet Mathias frem, og som hver dag beriger vores foreningsliv og er med til at skabe fremtidens stjerner," udtaler Morten Henriksen ifølge DanskHåndbold.dk.

Kåringen sker på baggrund af en afstemning blandt OL-landstrænere, IHF’s ekspertpanel og fans fra hele verden. Hos kvinderne gik prisen til norske Henny Reistad, der til daglig spiller for Team Esbjerg og det norske landshold.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder