Mikkel Hansen til landstræneren: ’Hvorfor? De unge spiller jo fremragende'
De to landsholdslegender overværede det meste af OL-finalen sammen på bænken.
Under OL-finalen i Paris mod Tyskland tilbragte Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen det meste af tiden på bænken, hvor de kunne nyde de yngre spilleres magtdemonstration.
Møllgaard mindes øjeblikket, hvor landstræneren bad Hansen gøre sig klar til at spille:
”Vi fik jo også lidt velgørenhedsminutter af den gode landstræner, som bad og om at klæde om til sidste, hvor Mikkel jo så dejligt svarer: ’Hvorfor? De unge spiller jo fremragende’," fortæller Møllgaard til DR, og tilføjer,
“Det er jo et fint billede på det, Mikkel også er blevet her til sidst. Nemlig en stor leder og en, der vil fællesskabet.”.
Selvom Mikkel Hansen kun spillede fem minutter og scorede to mål, blev hans sidste kamp et smukt farvel til håndboldsporten.